Hvem bliver jeg sammen med dig? ... Venskaber...

"En ven er en, som kender dig, som du er. - Forstår, hvor du kommer fra. - Accepterer, hvad du er blevet til og stadigvæk nænsom lader dig vokse". Citat Shakespeare.

For et par uger siden læste jeg en artikel om venskaber af Sarah Kølpin, - jeg synes hun har nogle gode betragtninger som jeg gerne deler... Jeg har længe puslet med dette indlæg ... Ordene havde dog svært ved at arte sig, måske fordi det for mig er (eller har været) svært det der med venskaber... Artiklen satte i hvert fald gang i skriveriet ... Tak for det!

"En god ven er en du kan være dig selv med, en som kan rumme dig som du er, ser det bedste i dig og som elsker dig på godt og ondt. En du har tillid til, men også en der sætter grænser og kan fortælle dig om dine 'dårlige' sider eller sige til dig når du har dummet dig. Det er kærlighed på godt og ondt. - I et tæt venskab er kærligheden så dyb, at den bør overskygge behovet for at gøre regnskab." siger Sarah Kølpin.

Venskaber er en underlig størrelse (som jeg ser dem), måske fordi de hele tiden er i bevægelse ... Vi har vores venskaber på forskellige niveauer, men i høj grad også i forskellige perioder... Et venskab handler i min verden også om balance ... Ikke på den måde nu har jeg dit eller dat, så nu er det din tur ... Men mere at være tilstede når behovet er der.

Jeg læste også at de fleste af os kun har 5-6 rigtig tætte venner (måske færre) ... Vi har en del venner og endnu flere bekendte! ... Jeg har 3 sådan helt tæt på, som er i mit hjerte ubetinget og jeg kan ringe til dem dag og nat ... VIGTIGT! - Det ikke gør alle andre mindre værd eller værdifulde, livet har bare lært mig at acceptere at det er sådan det er!

Jeg skulle blive voksen før jeg 'turde' åbne mig for venskaber (de tætte)... Jeg skulle opleve at blive værdsat for den jeg er - betingelsesløst - og mærke at det slet ikke er 'farligt' at have veninder tæt på! ... FANTASTISK! 

Jeg skulle også blive voksen for at accepterer at blive fravalgt på baggrund af mine tilvalg (Var det så venskaber??... Ja, det var det på det tidspunkt)... Her mener jeg mit commitment i den yngste og hans udfordringer... Det er altså noget hårdt at opleve at blive fravalgt på baggrund af mit barns handicap... Dog er det VIGTIGT at vide, at han også er nøglen til nye, varme og dybe venskaber... Han lærer mig SÅ meget den dejlige dreng! ... OG det er efter hans ankomst at jeg lærte at åbne op for venskaber!

"Hvem bliver jeg sammen med dig?" ... Har en meget elsket veninde lært mig at have fokus på i venskaber... Ja, i alle relationer ... Her tænker jeg, at det kan være en god idé at lære sig, at vi ER forskellige i forskellige relationer ... OG at det er OK!!

Jeg har et helt specielt venskab i cyber jeg ikke har mødt (endnu) og som er vildt fantastisk at dele med! - Og som jeg på en eller anden måde føler en dyb samhørighed med ... Det har jeg ikke oplevet før (i cyber altså) ... Jeg følger hendes blog hver dag ... Jeg ved hun ofte læser med her, vi skriver ofte til hinanden OG jeg oplever connection hver gang! ... Det er altså VILDT!

Nye venskaber kommer når man mindst venter det, nogle består gennem hele livet og nogle siver ganske stille og rolige ud i sandet! ... 

Er det livets beslutninger og udfordringer, der bestemmer hvem der kommer, bliver og hvem der smutter igen.....??

Efter den yngste meldte sin ankomst for 11 år siden er der godt nok sket meget i mit liv i forhold til venskaber ... Trist i starten (syntes jeg dengang), men nu har jeg accepteret det... Det er kommet nye og helt uvurderlige venskaber til (Som jeg på ingen måde vil bytte eller undværer)... Måske gælder denne også i venskaber 'Når en dør lukkes opstår mulighed for at åbne en ny'?!?!

En helt anden side af samme sag! - Jeg oplever at jeg trækker mig i nogle sammenhænge, - faktisk er jeg ret bevidst om det, og jeg tror jeg gør det for at passe på mig selv (så jeg ikke igen skal opleve at føle mig forkert, hmm!!) ... Ofte ser jeg mig selv som 3. hjul (og det synes jeg er skide besværligt) ... SÅ blev jeg godt nok sat på plads af min kære mand, da jeg endelig turde sige det højt (for meget nylig) ... Han spurgte om det ikke var mig der satte mig der (som 3. hjul) og ikke de andre ?!?! ... Godt spørgsmål /svært at svare på... 

Jeg tænker stadig over svaret og der kommer stadig ikke noget svar... Der er flere helt forskellige eksempler på at jeg føler det/sætter mig selv i den udfordring ... Og lige præcis derfor er det svært... Er den reel (følelsen) eller er det noget jeg 'opfinder'?? ... Er det mindreværd ??? (Ej, der har jeg været!!) ... Ja, jeg ved det bare ikke ....

Kender du det? ... 

Måske er det lige præcis derfor at jeg oplever venskaber som en underlig størrelse!

Jeg er dybt taknemmlige for de venskaber jeg har... TAK!