Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Hvad betyder julen?

Så startede julemåneden for alvor. De sidste dage har tankerne om det, der var en gang fået plads. For dig, der har læst med længe ved du at det er et tema i mit liv. At dvæle ved fortiden. Savne det der var engang. Læs mit blogindlæg om dette 😊 Forskellen er bare at jeg idag halvandet år efter tidligere blogindlæg, er et andet sted i mit liv. Jeg er blevet meget bedre til at acceptere at der er noget jeg kan være med til at ændre og der er bestemt også noget jeg ikke kan gøre en fløjtende fis ved. At jeg er kommet hertil er stort - meget stort 💥 Et eksempel. Julen er for mig hygge, tid til nærvær, tid sammen med de mennesker, der betyder noget for mig. I år dog i en mere skrabet udgave. Men så må vi mødes virtuelt og/eller tale i telefon. Det er ikke det bedste, men det er bedre end slet ikke. Julen betyder også for mig tilløb til oprydning, så der bliver plads til noget nyt. Både i ordet bogstavligste forstand, men også mentalt, i relationer, jobmæssigt ... osv. 👪 Julen er også t
Seneste indlæg

Sorg. Min sorg.

Planen var egentlig at jeg løbende - altså oftere - ville skrive på min blog blandt andet om det at være pårørende til en søn med stroke / hjerneblødning. Den beslutning tog jeg da jeg skrev første blogindlæg om vores ældste søn, der pludselig ud af det blå fik en hjerneblødning. Fik du ikke læst det? ' Et hundrede dage '. Det er 138 dage siden det blev udgivet og idag er det 34 uger siden at han lå dér på sit stuegulv 😱 3 4 U G E R !! Planen skred lidt ..... Pyh! Det er ubeskriveligt hårdt at være pårørende også selvom den kritiske fase er forbi. Sorgen væltede mig - BIG TIME‼️ Der er stadig en helt ny rolle vi har fået som familie, pårørende til et sen-hjerneskadet. Dagene går meget hurtigt, det gør genoptræningen ikke, det skal den heller ikke for det går fremad hver dag. Både fysisk træning, hjemmetræning og hjernetræning tager bare rigtig rigtig lang tid. Men vi hepper på ham hver eneste dag 👏 Jeg begynder så småt at kunne mærke mig selv igen - sådan rigtigt mærke mig se

Min bestyrelsesprofil

Jeg er nøglen til jeres succes! Ambitiøs, nysgerrig, ser nye muligheder og er god til at få dem ud i livet.  Har  succes med motiveret at flytte mennesker fra A til B.  Byder  ind med nytænkning og kan få medarbejderne med på nye rejser.  HR-rekruttering og sparring. Digital udvikling. Nogen kalder mig en digital nørd.  Bringer  viden sammen og i spil for at optimere værdiskabelse.  Fagligt For at skabe de bedste resultater ser jeg det som essentielt, at en bestyrelse fungerer professionelt og med rum til en åben og tæt sparring med ledelsen. I mine øjne er det bestyrelsens opgave kvalificeret og fra forskellige perspektiver nøje at vurdere både muligheder og risici for virksomheden og dermed bane vej for de bedste resultater. Min personlige profil er karakteriseret ved stort engagement drevet af nysgerrighed på udvikling. Med mig som bestyrelsesmedlem vil I opleve en iver efter nytænkning og forbedring – at tænke stort og at nå et højere mål. Jeg er en positiv person og motiveres

Idag køber jeg balloner

Det er ingen hemmelighed at det er voldsomt hårdt at være pårørende og af den grund vigtigt at passe på sig selv, det er jeg helt bevidst om. Derfor bliver dilemmaet endnu tydligere for følelserne hænger frit og det gør tårerne også 😢 Dilemma  ‼️ Når 'nogen' læser med på bloggen. 'Nogen' jeg tidligere, selvvalgt og med god grund, har brudt kontakten til og som nu gerne vi i kontakt igen.  Jeg kender ikke baggrunden for at 'nogen' vil i kontakt, men jeg gætter på at 'nogen' har læst mit tidligere blogindlæg ' 100 dage ' eller hørt at ældste søn er ramt af stroke. Åbner jeg op for relationen igen, er jeg bange for at falde tilbage i samme meget usunde mønstre. Hvilket var tæt på, da jeg lyttede til beskederne på telefonsvaren, der kom to dage i træk og så midt i min ferie 😖 Såbar og trist fortalte jeg det til en nær ven og fik beskeden “Ej, ringer du ikk' tilbage - tænk nu hvis ....” jeg hørte ikke mere, blev bare ked og stille. Jeg vil jo

Et hundrede dage

Et hundrede dage, det er mange dage, godt tre måneder og alligevel så er det nok de dage, der er fløjet hurtigst afsted i mit liv. 100 dage og mit livs vildeste rutschebanetur - ever! 🎢 For 100 dage siden, faktisk for 101 dag siden fik min mand en opringning fra mellemste søn han skulle bruge en ambulance NU. Min mand 'flyver' ud af døren og jeg ringer 112 oplyser navn, adresse, telefonnummer og ja, jeg aner jo ikke, hvad der er sket på det tidspunkt, så jeg kan ikke oplyse ret meget andet. Mens jeg står med mobilen i hånden og stadig taler, kommer yngste søn løbende med sin mobil og siger det er far. Nu med en mobil ved hvert øre. 📱 "Øjeblik" siger jeg til alarmcentralen. Min mand fortæller at det drejer sig om ældste søn som vores mellemste søn har fundet liggende på gulvet i sin lejlighed. Lettere forvirret får jeg rettet data. Alarmcentralen ringer nu mellemste søn op for at guide ham. 🆘 Så går der, hvad der føles som 1000 år før min mand ringer og siger at æld