Gå videre til hovedindholdet

Om kropssprog ....

Inspireret af en samtale idag .... 
Dit kropssprog fortæller mere, end det du siger. Du kan forbedre din kommunikation ved hjælp af dit kropssprog.
Mange mennesker oplever dagligt at blive misforstået i deres kommunikation med andre, men hvad er det, der gør, at andre mennesker misforstår dem? Nogle gange er det fordi, de ikke selv er bevidste om de “signaler”, de selv udsender med deres kropssprog. Signaler, der kan være altafgørende for, om andre misforstår dem eller ej, måske fordi deres ord siger ét, imens deres krop “siger” noget andet …
Den amerikanske professor Albert Mehrabian lavede denne anerkendte undersøgelse om effekten af kommunikationen i det talte ord, når man kommunikerer direkte med andre mennesker:
  • 7% af det, andre mennesker ubevidst opfatter, er de ord, der bruges, når man taler.
  • 38% af det, de opfatter, er det toneleje, der bruges, når der tales.
  • 55% af det, de opfatter, når der tales, er det kropssprog, som personen benytter sig af.
Dr. Mehrabians undersøgelse viser, at effekten af folks kommunikation og opfattelsen af sandheden i den, hovedsagelig kommer fra formidlerens kropssprog, der er tæt forfulgt af det tonefald, der bruges og at ordene kun har en mindre betydning. Når disse tre aspekter underbygger hinanden, vil det, du siger, altså blive opfattet af andre mennesker som værende troværdigt. Det kan derfor virke mindre troværdigt, hvis dit toneleje, kropssprog og din fysiologi signalerer noget andet end det, du siger.
Vil du gerne være bedre til at kommunikere?
Vil du gerne tages seriøst af andre mennesker, når du siger noget?
Vil du have mere gennemslagskraft?
Så begynd at fokusere på dit kropssprog. Når du bruger din krop, sender du en masse ubevidste signaler ud til de mennesker, du er sammen med i din dagligdag og for at blive bedre til at bruge din krop, når du kommunikerer med andre, kræver det, at du er bevidst om dit kropssprog lige nu – og fremover. Den måde, som du ubevidst anvender dine fingre, hænder, arme, skuldre, overkrop, underkrop, ben og fødder på, er alt sammen med til at påvirke dine omgivelser og undlader du at være bevidst om det, kan du sende signaler ud, som måske viser lytteren det modsatte af det, du ønsker at opnå.
Ryster du på hovedet, mens du siger “ja”?
Fortæller du andre mennesker, hvor åben du er, imens du træder et skridt tilbage eller fortæller du dem, at der findes én løsning på problemet, samtidig med at du viser tre fingre frem?
Så er dit kropssprog med til at underminere det, du siger til dem. For at opnå større troværdighed, kræver det, at du er bevidst om den måde, du bruger kroppen på i din kommunikation med andre mennesker. En måde at gøre det på, er ved at øve dig i at få et mere sammenhængende kropssprog ved bevidst at øve dig, når du taler med andre. Her er nogle eksempler på, hvordan det kan gøres:
  • Hvis du siger ”nej”, kan du ryste på hovedet samtidig.
  • Når du fortæller andre, hvor glad du er, kan du smile og grine samtidig.
  • Har du lyst til at undgå noget, så sig det, imens du træder et skridt tilbage.
  • Fortæller du noget sørgeligt, kan du lade dit hoved, dine skuldre og arme hænge lidt nedad.
  • Er du interesseret, kan du læne dig fremad og holde hovedet lidt på skrå.
  • Har du haft en stor oplevelse, kan du bruge dine hænder til at “tegne” det, du fortæller om.
  • Taler du om noget, der keder dig, kan du understrege det ved at sørge for at gabe imens.
  • Vil du afvise andre mennesker, så vis det eventuelt med dine arme og hænder samtidig.
Fælles for disse ting er, at det handler om at gøre noget, der føles naturligt for dig i situationen.
God fornøjelse! 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Prioritering og valg

Prioritér ALTID din partner først! (Hvis du har en). Det gør jeg!

Personlige prioriteringer kan vel egentlig ikke diskuteres, men blot respekteres. Hvad, der virker for mig, virker måske slet ikke for dig. Mine prioriteringer er mine valg - 100% og jeg står ved dem.
Med årene har jeg oplevet mange, der har haft en mening om min måde at leve mit liv på, mine prioriteringer og mine valg. Det værste ved det er at jeg har tilladt dem, at have det. Jeg sagde ikke fra. De overskred mine grænser.

Det har gjort mig ked af det, vred og dybt frustreret. For jeg tvivlede lige pludselig på mine valg. Var jeg rigtig eller var jeg forkert? Hvem er dommer? Hvem bestemmer? Det gjorde mig syg. Det sårede mig dybt. En masse tanker og dårlige dage.
Andre må gerne have en mening bare de respekterer mine valg og så længe de kender grænsen.

Jeg ved godt det er farligt at skrive at jeg prioriterer min mand først. 
Faktisk er det rigtig svært at fortælle om mine valg helt generelt. Ganske enkelt fordi jeg gennem h…

De manipulerede mit liv

De manipulerede mit liv. Jeg tillod det. Jeg er flov over at jeg lod det ske.

Igen bevæger jeg mig ud på glat og tynd is. Ikke mange tør bevæge sig herud. Jeg tør. Det skaber åbenhed.

Jeg ser mig i en position, hvor jeg godt kan tillade mig at have en mening. I hvert fald når det gælder mine egne oplevelser og følelser. Jeg er dog ret sikker på at jeg ikke er den eneste, der har eller har haft det som mig.

Dette er ikke et indlæg, hvor nogen skal tænke 'hvor er det synd for hende' men det er blot mit liv set med mine øjne. Det er heller ikke meningen at nogen skal føle sig støt, men måske mere tage det til sig og vide dette er verden set med mine briller på. Jeg er nemlig helt bevist om at I ser verden med jeres briller på.

Dette indlæg har været undervejs i lang tid og er omskrevet rigtig mange gange. I slutning af 2018 kom der lidt mere kød på og et forløb hos en psykolog fik mig til at indse, at jeg slet ikke er forkert, som jeg ofte føler mig. Jeg er mig.

Ægte/uægte - rigtig/fo…

Volvos mindste SUV og den frækkeste

Jeg har haft fornøjelsen af at teste og beskrive min egen bil, som generalprøve til Kvindernes Bilmagasin, som jeg er testkører og freelanceskribent for. Dem, der kender mig, ved jeg er så glad for at være en del af netop det team, der nu består af 7 kvinder, læs mere om os her - læs også mere om min passion i mit blog indlæg 'Min passion. Biler' 😀
Volvo XC 40 D4 AWD Momentum – Volvos mindste SUV og den frækkeste - en rigtig lille bisse.
Skrevet 31. maj  2019 / Af Rikke Struve
Volvo XC40. Det er min 8. Volvo, det er omkring 8 år siden jeg havde en Volvo. Da jeg satte mig ind i denne for et år siden, var det som at komme hjem. Jeg er vild med biler og har en speciel kærlighed til Volvo J
Selvom det er Volvos mindste SUV vil dieselmotoren på 2.0 ltr. med sine 190 heste gerne frem i forreste række. Jeg tester bilen en solrig forårsdag.
I flere år har Volvo været for købmænd og mænd med blød hat, hvis man spørger mig. Det var dengang Ford Motor Company var ejerene. Men de seneste mode…