Gå videre til hovedindholdet

6 myter, der skaber mere stress

Igennem de sidste 10 år, har vi kæmpet mod stressbølgen i Danmark. Stresstallene er dog ikke blevet mindre, og i dag har 430.000 danskere symptomer på alvorlig stress hver dag, og 35.000 danskere er hver dag sygemelt pga. stress.


En af årsagerne hertil er, at vores stressforståelse er gennemsyret af en lang række myter om hvad stress skyldes, og hvordan vi løser det. Myter som i overvejende grad er skadelige og skaber mere stress:

  1. Du får stress, fordi du er perfektionist
  2. Løsningen på stress er personlig udvikling
  3. Stress er kun din egen skyld
  4. Stress skyldes privatlivet
  5. Du får stress af at arbejde for meget
  6. En gang stress – altid stress

Myte 1: Du får stress, fordi du er perfektionist

Det er en udbredt antagelse, at mennesker går ned med stress, på grund af ’noget i deres psyke’ – hvilket som regel defineres som lavt selvværd og perfektionistisk adfærd. Denne antagelse stammer tilbage fra Friedmans 50 år gamle personlighedsteori om, at man kan kategorisere mennesker i A- og B-typer, og at det er A-typerne, der udvikler stress.

Og selvom, at det let kan se sådan ud, når man møder et menneske, der er brudt sammen, er der dog i dag ikke evidens for det, og nyere forskning gør op med myten om, at stress handler om persontypologi.

Forskeren Alexander Perski fra Karolinska Instituttet understreger i sin bog ”Stress och Sjukdom” således at stress kun i de færreste tilfælde handler om individuelle personlige faktorer, men derimod om langvarig belastning. På samme måde, som en musearm skyldes overbelastning, skyldes stress altså også overbelastning og ikke en brist i din psyke, og kuren er RO (rummelighed og respekt).

Myte 2: Løsningen på stress er personlig udvikling

En udbredt antagelse er således, at de, der bliver syge af stress, er perfektionister med lavt selvværd. Men hvis vi vender årsag og virkning på hovedet, må disse reaktioner og tunge følelser snarere ses som en reaktion på overbelastningen.

Når et menneske kollapser med stress, bryder de personlighedspsykologiske strukturer sammen. Er dette sammenbrud et udtryk for en personlighed med lavt selvværd, der har behov for udvikling? Eller er dette snarere et symptom på langvarig overbelastning af en i grunden sund personlighed?

Selvfølgelig er der store personlige forskelle på, hvad der stresser os, hvor robuste vi er, og hvordan vi håndterer stress. Men på samme måde som et forvredet led eller en musearm som før nævnt skyldes overbelastning i højere grad end noget i personens psyke, skyldes stress også overbelastning i højere grad end ’noget’ i psyken. Det eneste, der da reelt skal til for at heale stressbelastningen – er at stoppe belastningen.

Med andre ord; kuren mod stress er ro. Ikke personlig udvikling.

Der er stor forskel på hvilken optik man som udgangspunkt lægger på et stressramt menneskes situation - at han brød sammen fordi han havde følelsesmæssige problemer – eller at han fik følelsesmæssige problemer på grund af lang tids overbelastning. Det sidste perspektiv letter den individuelle tunge skyldfølelse og dermed helingsprocessen gevaldigt.

Myte 3: Stress er kun din egen skyld

Når man antager, at det er bestemte personlighedstyper, der rammes af stress, antages det således også, at det derfor er den enkeltes skyld at han har fået stress. Og dette er en myte, der er i den grad er til hindring for, at vi kan få løst stressproblematikken.

Kun ved at gennemskue, at hele systemet - samfundet, familiestrukturen, kulturen, arbejdspladserne, kolleger, chefer, fagligt og personligt netværk medvirker til at skabe stressbelastning på kryds og tværs, bliver det muligt at ændre på de parametre, som er med til at give stress.

Derfor er og bliver stress et fællesansvar. Det er unyttigt at eksportere en stressramt medarbejder ud af huset til stressbehandling og så regne med at alt er i orden, når han kommer tilbage. For at stressproblemet ikke opstår igen, skal der laves ændringer i organisationen. Hvis man kun ser på, at det er personens egen skyld og i øvrigt ansvar at blive ”repareret”, så ender det oftest med, at personen igen bliver stresset efter kort tid på arbejdspladsen.

Myte 4. Stress skyldes privatlivet

En udbredt myte er endvidere her, at stress ofte skyldes forhold i privatlivet. Undersøgelser viser dog, at 90 % af de stresssygemeldte angiver jobrelaterede faktorer som årsag til deres stresskollaps. 

Dette dermed ikke sagt, at stress-syndromet ikke også skyldes en lang række øvrige faktorer i både privatlivet, samfundet og tidsånden. For stress er en reaktion på helheden. Men nogle ledere antager, at årsagen til medarbejdernes stress primært findes i forhold i privatlivet, hvilket naturligvis er helt forkert.

I virkeligheden sker der ofte det, at medarbejderen forsøger at strække sin personlige energi længere og længere i bestræbelserne på at løse sine opgaver – til trods for at der er huller i ressourcerne og organisationen, idet medarbejderen antager at årsagen til at han ikke kan lykkes med opgaven er hans egen utilstrækkelighed. Men som regel er det i organisationen, der er utilstrækkelighed.

Myte 5: Du får stress af at arbejde for meget

90 % af de sygemeldte angiver jobrelaterede faktorer som årsag til deres stresskollaps. Men ingen af de nævnte faktorer handler om, at der bliver arbejdet for mange timer? Alligevel antager mange, at det er antallet af timer, vi arbejder, som er årsagen til stress.

Der findes masser af mennesker, der arbejder rigtig mange timer om ugen, som slet ikke bliver stressede, og der findes masser af mennesker, der kun arbejder få timer om ugen og alligevel bliver stressede. Derfor skyldes stress ikke antallet af timer vi arbejder. Desværre. For så var det jo let at løse problemet. Årsagerne til, at vi udvikler stress i vores arbejdsliv er langt mere komplekse, og langt sværere at gennemskue; endsige løse.

Det som stressser os på jobbet er nemlig: uforudsigelighed, manglende kompetence, manglende indflydelse, afbrydelser, konflikter, kompleksitet og mange forandringer, og det er gennem at løse og balancere disse stressfaktorer, at vi får fat i roden til stressproblemet.

Myte 6: En gang stress – altid stress

Det er en udbredt antagelse, at når vi først går ned med stress, bliver vi sårbare overfor stress, og kommer aldrig helt tilbage på toppen igen. Dette er dog helt usandt.

Når vi kollapser med stress, er det altid et udtryk for, at vi over længere tid har overhørt signalerne fra kroppen om, at vi er på vej i en usund og skadelig retning i livet. Med andre ord, skærer vi forbindelsen over til os selv, og mister gradvist kontakten til kroppen i kampen for at levere, servicere og få det hele til at hænge sammen. På et tidspunkt brænder vi sammen – og dette er kun naturligt.

Et stresskollaps kan være den største gave i livet, idet vi her bliver tvunget til at komme hjem i os selv igen og atter blive hele mennesker, efter alt for længe at have splittet vores energi i for mange retninger. Når vi efter et stresskollaps er helet igen – dvs. at, kroppen, sindet og ånden igen er i perfekt balance, er vi ikke blevet mere sårbare overfor stress i livet, sådan som mange antager. ”Jeg kan ikke klare så meget, som jeg plejer”, siger vi.

Men det er netop dette, som er læringen. Vi kunne jo heller ikke klare så meget før i tiden. Vi overtrak på energikontoen, overhørte alle advarselssignalerne og mistede gradvist os selv.

Når man én gang har været igennem et stresssammenbrud – og har fået kontakt til sig selv, og man har lært det, som er nødvendigt – nemlig at mærke sin krop, at lytte efter signalerne og drage omsorg for egen krop og psyke – vil man naturligt mærke sine signaler klart og tydeligt samt handle derefter.

Vi bliver derfor ikke stækkede– men derimod stærkere – af at have gennemlevet et stresskollaps.

Kilde: Majken Matzau


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Volvos mindste SUV og den frækkeste

Jeg har haft fornøjelsen af at teste og beskrive min egen bil, som generalprøve til Kvindernes Bilmagasin, som jeg er testkører og freelanceskribent for. Dem, der kender mig, ved jeg er så glad for at være en del af netop det team, der nu består af 7 kvinder, læs mere om os her - læs også mere om min passion i mit blog indlæg 'Min passion. Biler' 😀
Volvo XC 40 D4 AWD Momentum – Volvos mindste SUV og den frækkeste - en rigtig lille bisse.
Skrevet 31. maj  2019 / Af Rikke Struve
Volvo XC40. Det er min 8. Volvo, det er omkring 8 år siden jeg havde en Volvo. Da jeg satte mig ind i denne for et år siden, var det som at komme hjem. Jeg er vild med biler og har en speciel kærlighed til Volvo J
Selvom det er Volvos mindste SUV vil dieselmotoren på 2.0 ltr. med sine 190 heste gerne frem i forreste række. Jeg tester bilen en solrig forårsdag.
I flere år har Volvo været for købmænd og mænd med blød hat, hvis man spørger mig. Det var dengang Ford Motor Company var ejerene. Men de seneste mode…

Børn med medfødt alkoholskade

"Jeg ved mere om medfødt alkoholskade, end mit barns lærer og læge gør. Hvordan får jeg dem til at lytte til mig? - Hvorfor er ændringer i den daglige rutine svære for mit barn? - Hvordan får jeg mit barn til at slappe af? - Er det i orden, at mit barn leger med yngre børn hele tiden?' - Hvorfor er mit barn længe om at spise?" - Disse og mange andre spørgsmål får du svar på i denne bog. 

"Børn med medfødt alkoholskade" Håndbog til omsorgsgivere og professionelle
Af Inger Thormann og Marcella Broccia

Anmeldelse
Med denne lille letlæselige håndbog på lige godt 100 sider vil alle være godt klædt på til at møde mennesker med medfødte alkoholskader. Efter du har læst bogen, vil du være klædt godt på til at møde mennesker med medfødte alkoholskader. Du vil også være rustet til at være i dialog med de mennesker, der giver omsorg og beskyttelse til børn og unge med medfødt alkoholskade, f.eks. plejeforældre.

Bogen er en meget vigtig bog. Den giver et godt overblik over de u…

Min passion. Biler.

Har du hørt dette før? 'Kvinder og biler. Kvinder i trafikken. Hvad ved kvinder om biler?' Det er ikke længe siden at jeg endnu engang oplevede at en mand talte mig ned om min viden om biler. Jeg sagde ikke noget, men tænkte at det jo siger meget mere om ham end om mig. Jeg er jo bare en biltosse, ha ha ha 😃

Biler er en passion for mig. Det har det altid været. Jeg er vokset op med biler - både store og små. Som barn synes jeg det var sjovere at lege med biler end med dukker, dem klippede jeg skallede og legede videre med mine biler.

Udover biler nørder jeg også tech og når de to ting mødes bliver det ikke meget bedre.

Jeg er vild med biler, men har ofte følt det som lidt af et tabu. Nogen har tidligt bestemt at biler er for drenge/mænd og ikke for (pæne) piger. At jeg interesserer mig for biler siger jeg det ikke højt særlig tit. 'Kvinder kan ikke være vilde med biler'. Jeg er. Det er der rigtig mange andre kvinder, der er. En af dem var jeg til møde med for noget ti…