Jeg har det seneste års tid givet en lille anmeldelse af de bøger jeg læser/lytter til. Tidligere var det i min story på Instagram. Denne gang bliver det her på bloggen, her har jeg nemlig flere ord at gøre godt med 😀 Det er blevet til 2 bøger denne sommerferie af meget forskellig karakter. Offer 2117 af Jussi Adler-Olsen Seje mor af Monica Lyllof En krimi og en mors fortælling om livet med HELE 3 børn med særlige behov. Begge bøger jeg blev helt grebet af på hver deres måde. SEJE MOR Er på en og samme tid både en fortælling som alle os, der er i samme båd og lever livet med børn med særlige behov, kan få stor glæde af og det er også en bog som fagpersoner i aller højeste grad kan få en større forståelse for livet med handicappede børn. Monica fortæller hudløst ærligt om, hvordan hun ønskede at svinge en tryllestav og vupti så var børnenes udfordringer væk til, hvordan hun ændrede sit liv og måden at være i familien på for at kunne være mor for sine børn. Bogen h