Gå videre til hovedindholdet

Jeg savner det, det var engang!

Endnu engang begiver jeg mig ud i et blogindlæg som trækker tårer.

Nogen gange nærmest kræver dit system (krop, sind og følelser) at du tager ting, rutiner, relationer ... op til revision. Det kan vise sig på mange måder.

Engang var det maden jeg brugte og blev meget tyk - det har jeg skrevet om tidligere, læs det her. Idag får jeg tankemylder, psykisk stress, mister overblikket og ærligt så ved jeg faktisk ikke om det ene er bedre end det andet. Blot en konstatering. Jeg tillader nemlig at reagere som jeg nu engang gør.

I disse dage savner jeg så meget det, der var engang og jeg tænker meget over hvad der gik galt og om jeg kunne have gjort noget anderledes. Det kunne jeg måske, men vigtigst er at jeg gjorde det, der for mig føltes rigtigt.

Lige nu sidder jeg og suger sensommeren solens varme stråler til mig en fredag midt i august. Her er stille, det eneste jeg hører er lyden af en der slår græs langt væk og vores høns, der suser rundt om mig. Hyggeligt. 

Jeg søger løsninger også på udfordringer jeg på ingen måde har mandat til at blande mig i. Jeg søger også løsninger der, hvor jeg har mandat. Med er sker ikke en skid. Grrrr!

Hvad er det egentlig jeg søger efter? Hvad er det jeg savner? Og kan jeg overhovedet finde svaret? Næh, det tror jeg faktisk ikke jeg kan. I hvert fald ikke på den traditionelle måde - ligsom svaret på 2+2!

Måske er svaret allerede landet. Jeg kan jo ikke få fortiden til at være virkelighed nu og jeg kan heller ikke fremskynde svar, der ligger ude i fremtiden. Men, hvad pokker kan jeg så?

Jeg kan fx. starte med at acceptere alt det jeg ikke har indflydelse på alligevel. Så kan jeg være modig nok til at sige det ,der skal frem i lyset. Med de to modeller sker der unægteligt en forandring om jeg vil det eller ej.  Forandring er vel også okay, ikk?

Men for pokker det føles ensomt lige nu og her. Jeg er trist og forstår ikke helt udviklingen. Endnu i hvert fald. Nogen gange gå det alt for stærkt med den der udvikling.

Måske er det fordi jeg forventer mere end jeg kan tillade mig. Hmm...
Ja, det er muligt! Det kunne også tænkes at det der er blevet sagt ikke er modtaget eller modtageren ikke har taget eller vil tage budskabet til sig. Det kan også være at det slet ikke skal siges!
Igen, jeg ved det ikke..... (tankemylderx1000)

Jeg må gøre det, som gør mig glad. Lige nu. Heldigvis er der meget, der gør mig glad! Blandt andet en tur langs fjorden, så afsted med mig. 



Jeg ved mange sikkert velment tænker 

“Rom blev ikke bygget på én dag”
“Øvelse gør mester”
“I sidste enden bliver det godt”

Osv...... 

Det er jo det jeg ofte sige, når det er mig der sidder på den anden side.

Med ønsket om en fantastisk weekend vil jeg lade svarene vente på sig. Måske kommer de når jeg mindst venter dem.

Tak fordi du læste med.


Rikke 😊

Kommentarer

  1. Hej venner, jeg hedder Jørgensen Sørensen, jeg er fra Herning Danmark, jeg er her for at sprede de gode nyheder til de nødlidende. Jeg var deprimeret, da min kone forlod mig efter en anden mand, fordi jeg blev bedt om at stoppe med at arbejde, fordi jeg havde kræft, og jeg blev knust . Hun fjernede min eneste datter, så min eneste mulighed var at dø, jeg forsøgte at ringe til hende, men hun ignorerede mig, jeg sendte hende tekstmeddelelser og pludselig svarede hun og bad mig om ikke at ringe eller sms hende mere, så en dag kommer jeg i kontakt med en min ven på facebook og jeg forklarede alting for ham, og han fortalte mig også, at han havde de samme problemer før, og han introducerede mig for en stavebesøg kaldet Drigbinovia, han sendte mig sine personlige e-mail-kontakter doctorigbinovia93@gmail.com Jeg kontaktede ham og han svarede mig hurtigt forklarede jeg mine problemer for ham, og han sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig for, at han havde gjort det for så mange mennesker, at jeg er en mand, der aldrig troede på stave, men jeg besluttede at prøve det, han forsikrede mig 24 timer om at lade trylleformularen og helbrede mig også mod kræft og få mig et bedre job, og pludselig sendte han mig medicinen mod min sygdom, jeg tog det bare 2 dage, og jeg var fri, jeg troede aldrig på mine øjne næste dag, nogen bankede på min dør og jeg var ikke forventede nogen den dag pludselig var det min kone, hun bur St i tårer, og jeg kunne ikke bære det, hun bønfaldt mig og bad om min tilgivelse straks. Jeg modtog et opkald fra mit firma, hvor jeg havde arbejdet i årevis, jeg blev forfremmet som manager for GFNorte comapny i Danmarks by. Hjælp mig med at takke Drigbinovia for genoprette alt, hvad jeg har mistet før, så vil jeg rådgive enhver, der har behov for hjælp til at kontakte Drigbinovia, du kan også whatsapp ham på hans personlige nummer +2348144480786 må Gud velsigne dem, der tager tid at læse dette vidnesbyrd held og lykke

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Et hundrede dage

Et hundrede dage, det er mange dage, godt tre måneder og alligevel så er det nok de dage, der er fløjet hurtigst afsted i mit liv. 100 dage og mit livs vildeste rutschebanetur - ever! 🎢
For 100 dage siden, faktisk for 101 dag siden fik min mand en opringning fra mellemste søn han skulle bruge en ambulance NU. Min mand 'flyver' ud af døren og jeg ringer 112 oplyser navn, adresse, telefonnummer og ja, jeg aner jo ikke, hvad der er sket på det tidspunkt, så jeg kan ikke oplyse ret meget andet. Mens jeg står med mobilen i hånden og stadig taler, kommer yngste søn løbende med sin mobil og siger det er far. Nu med en mobil ved hvert øre. 📱
"Øjeblik" siger jeg til alarmcentralen. Min mand fortæller at det drejer sig om ældste søn som vores mellemste søn har fundet liggende på gulvet i sin lejlighed. Lettere forvirret får jeg rettet data. Alarmcentralen ringer nu mellemste søn op for at guide ham. 🆘
Så går der, hvad der føles som 1000 år før min mand ringer og siger at ældst…

Børn med medfødt alkoholskade

"Jeg ved mere om medfødt alkoholskade, end mit barns lærer og læge gør. Hvordan får jeg dem til at lytte til mig? - Hvorfor er ændringer i den daglige rutine svære for mit barn? - Hvordan får jeg mit barn til at slappe af? - Er det i orden, at mit barn leger med yngre børn hele tiden?' - Hvorfor er mit barn længe om at spise?" - Disse og mange andre spørgsmål får du svar på i denne bog. 

"Børn med medfødt alkoholskade" Håndbog til omsorgsgivere og professionelle
Af Inger Thormann og Marcella Broccia

Anmeldelse
Med denne lille letlæselige håndbog på lige godt 100 sider vil alle være godt klædt på til at møde mennesker med medfødte alkoholskader. Efter du har læst bogen, vil du være klædt godt på til at møde mennesker med medfødte alkoholskader. Du vil også være rustet til at være i dialog med de mennesker, der giver omsorg og beskyttelse til børn og unge med medfødt alkoholskade, f.eks. plejeforældre.

Bogen er en meget vigtig bog. Den giver et godt overblik over de u…

Coronavirus / Covid-19

“Jeg troede aldrig, jeg oprigtigt skulle formulere den slags selvhjælpslister, men jeg troede heller aldrig, at nationen skulle i lockdown pga. en virus. Så nu er jeg sprunget ud i det” slutter Svend Brinkmann i et opslag på sin Facebook idag. 
Jeg må sige det samme. Jeg har haft utrolig svært ved at forholde mig til alt det, der sker omkring mig i disse dage. Medierne har alle en “mening”, har slet ikke læst alt (og kommer heller ikke til det) jeg følger selvfølgelig de retningslinjer myndighederne har udstukket. Sådan er det!
Alligevel står jeg i præcis samme dilemma som Svend Brinkmann på fineste vis beskriver i sit opslag:
Rent psykologisk giver coronaepidemien os et dilemma: På den ene side har vi en fælles interesse i, at folk bliver ængstelige, da ængstelsen gør, at flere opsøger information og handler i overensstemmelse med myndighedernes udmeldinger. På den anden side kan ængstelsen hos den enkelte udvikle sig til decideret angst, hvor den psykiske trivsel er truet: Man kan ik…