Gå videre til hovedindholdet

Coronavirus / Covid-19

“Jeg troede aldrig, jeg oprigtigt skulle formulere den slags selvhjælpslister, men jeg troede heller aldrig, at nationen skulle i lockdown pga. en virus. Så nu er jeg sprunget ud i det” slutter Svend Brinkmann i et opslag på sin Facebook idag. 

Jeg må sige det samme. Jeg har haft utrolig svært ved at forholde mig til alt det, der sker omkring mig i disse dage. Medierne har alle en “mening”, har slet ikke læst alt (og kommer heller ikke til det) jeg følger selvfølgelig de retningslinjer myndighederne har udstukket. Sådan er det!

Alligevel står jeg i præcis samme dilemma som Svend Brinkmann på fineste vis beskriver i sit opslag:

Rent psykologisk giver coronaepidemien os et dilemma: På den ene side har vi en fælles interesse i, at folk bliver ængstelige, da ængstelsen gør, at flere opsøger information og handler i overensstemmelse med myndighedernes udmeldinger. På den anden side kan ængstelsen hos den enkelte udvikle sig til decideret angst, hvor den psykiske trivsel er truet: Man kan ikke falde i søvn, fordi katastrofetankerne kører rundt i hovedet på en, og de mange dage, der skal tilbringes hjemme, bliver brugt på at læse skrækhistorier fra Italien, hvor sundhedsvæsenet er brudt sammen. Sådan har jeg det selv lige nu.

Det er godt, at vi ængstes, for ellers ændrer vi ikke adfærd, og så ender vi i samme katastrofe som italienerne. Men det er skidt, når ængstelsen kammer over i angst. Epidemien aktiverer dybe reaktionsformer hos os, der bedst forklares evolutionært og handler om overlevelse, og dertil skal lægges århundreders litteratur og katastrofefilm, der nok kan fremkalde apokalyptiske billeder hos os alle.

Jeg tror ikke, der er en nem løsning på dilemmaet, men man kan godt forsøge at dosere sin ængstelse i de rette mængder, så her kommer 10 bud på hvordan:

1. Husk på at det ikke er farligt at være bange. Hvis man forstår, at frygten kan hjælpe en til at handle fornuftigt, kan man se den lidt udefra, så den ikke bliver irrationel.

2. Tal med andre om din frygt. Det er verdens mest banale råd, men det virker. Hvis du bor alene, så brug telefonen og nettet. Ræk også gerne ud til dem, der lever alene og ikke har mange at tale med.

3. Skab struktur gennem ritualer og rutiner. For os, der skal arbejde hjemme i de kommende uger, bliver det svært at koble fra den konstante nyhedsstrøm. Hvis ikke vi i forvejen har FOMO, så kan vi hurtigt få det af ængstelsen. Det kan hjælpe at opdele dagen mest muligt i arbejde og pauser. Prøv fx pomodoro-metoden, hvor man arbejder 25 minutter og holder 5 minutters pause, hvor man går lidt rundt eller laver kaffe. Selv om det er svært, så prøv at begrænse nyhedsforbruget til efter arbejdsdagen.

4. Brug din krop og dine hænder. Begynd på det hjemmetræningsprogram, du egentlig havde som nytårsforsæt. Brug tid på at tegne, sy eller strikke. Det er en god stress- og frygtafleder, og så kan dine fingre ikke klikke på telefonens gule bjælker imens.

5. Nyd kunsten. Lyt til musik. Hvis du kan samle dig om at læse, så fordyb dig i gode bøger. Hvis det er for svært, så se film og tv-serier uden dårlig samvittighed. Det kan aflede tankerne, hvis de er kørt fast i bekymring og angst. 

6. Få din søvn. Manglende søvn kan gøre ængstelsen til angst. Undgå skærme og nyheder lige inden sengetid. Prøv at gå i seng og stå op på faste tidspunkter.

7. Vær lidt overbærende. Ja, det var trist at se de mange, der hamstrede, men værre var det nok heller ikke. Folk gør ofte dumme ting – også når de er bange – så prøv at være et godt eksempel frem for at skælde ud på de sociale medier. Vreden risikerer at fremkalde endnu mere frygt.

8. Bevar din kritiske sans. Nettet flyder over med konspirationsteorier og lignende i disse dage, der kan puste til angsten. Tjek om kilderne er troværdige, og orienter dig i de officielle kanaler, fx hos Sundhedsstyrelsen.

9. Husk på at det går over. Selv om det er slemt og kan blive meget værre, bliver det også sommer en dag. Og på et tidspunkt får vi en vaccine. Med corona er der pludselig noget, der er vigtigt for os alle, så tænk på det som en stor, kollektiv opgave, der skal løses – og som bliver løst.

10. Kys og kram. Vi skal undgå kropskontakt med folk derude, men ens børn må gerne få en masse kram, og hvis man har en kæreste eller ægtefælle derhjemme, gælder det bare om at kysse løs. Det kan være beroligende med kropskontakt, og det er dejligt uanset.

Jeg troede aldrig, jeg oprigtigt skulle formulere den slags selvhjælpslister, men jeg troede heller aldrig, at nationen skulle i lockdown pga. en virus. Så nu er jeg sprunget ud i det, og hvis du tror, den kan hjælpe nogen, må du selvfølgelig gerne dele listen.

Tak til Svend Brinkmann. Jeg slutter af med mit nye mantra (som gerne må deles)

“Brug din sunde fornuft uden at gå i panik” og følg ovenstående 10 punkter.

Som skrevet følger jeg de retningslinjer myndighederne har udstukket og har aflyst 1:1 samtaler fra idag til og med 29.3.20, men har åbent for telefon-, Skype- og mailkonsultationer, så bestil tid som du plejer og din rabat er 50% i denne periode.

Tak fordi du læser med.

Rikke


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Et hundrede dage

Et hundrede dage, det er mange dage, godt tre måneder og alligevel så er det nok de dage, der er fløjet hurtigst afsted i mit liv. 100 dage og mit livs vildeste rutschebanetur - ever! 🎢
For 100 dage siden, faktisk for 101 dag siden fik min mand en opringning fra mellemste søn han skulle bruge en ambulance NU. Min mand 'flyver' ud af døren og jeg ringer 112 oplyser navn, adresse, telefonnummer og ja, jeg aner jo ikke, hvad der er sket på det tidspunkt, så jeg kan ikke oplyse ret meget andet. Mens jeg står med mobilen i hånden og stadig taler, kommer yngste søn løbende med sin mobil og siger det er far. Nu med en mobil ved hvert øre. 📱
"Øjeblik" siger jeg til alarmcentralen. Min mand fortæller at det drejer sig om ældste søn som vores mellemste søn har fundet liggende på gulvet i sin lejlighed. Lettere forvirret får jeg rettet data. Alarmcentralen ringer nu mellemste søn op for at guide ham. 🆘
Så går der, hvad der føles som 1000 år før min mand ringer og siger at ældst…

Børn med medfødt alkoholskade

"Jeg ved mere om medfødt alkoholskade, end mit barns lærer og læge gør. Hvordan får jeg dem til at lytte til mig? - Hvorfor er ændringer i den daglige rutine svære for mit barn? - Hvordan får jeg mit barn til at slappe af? - Er det i orden, at mit barn leger med yngre børn hele tiden?' - Hvorfor er mit barn længe om at spise?" - Disse og mange andre spørgsmål får du svar på i denne bog. 

"Børn med medfødt alkoholskade" Håndbog til omsorgsgivere og professionelle
Af Inger Thormann og Marcella Broccia

Anmeldelse
Med denne lille letlæselige håndbog på lige godt 100 sider vil alle være godt klædt på til at møde mennesker med medfødte alkoholskader. Efter du har læst bogen, vil du være klædt godt på til at møde mennesker med medfødte alkoholskader. Du vil også være rustet til at være i dialog med de mennesker, der giver omsorg og beskyttelse til børn og unge med medfødt alkoholskade, f.eks. plejeforældre.

Bogen er en meget vigtig bog. Den giver et godt overblik over de u…