Gå videre til hovedindholdet

Hvad betyder julen?

Så startede julemåneden for alvor. De sidste dage har tankerne om det, der var en gang fået plads. For dig, der har læst med længe ved du at det er et tema i mit liv. At dvæle ved fortiden. Savne det der var engang. Læs mit blogindlæg om dette 😊

Forskellen er bare at jeg idag halvandet år efter tidligere blogindlæg, er et andet sted i mit liv. Jeg er blevet meget bedre til at acceptere at der er noget jeg kan være med til at ændre og der er bestemt også noget jeg ikke kan gøre en fløjtende fis ved. At jeg er kommet hertil er stort - meget stort 💥

Et eksempel. Julen er for mig hygge, tid til nærvær, tid sammen med de mennesker, der betyder noget for mig. I år dog i en mere skrabet udgave. Men så må vi mødes virtuelt og/eller tale i telefon. Det er ikke det bedste, men det er bedre end slet ikke. Julen betyder også for mig tilløb til oprydning, så der bliver plads til noget nyt. Både i ordet bogstavligste forstand, men også mentalt, i relationer, jobmæssigt ... osv. 👪

Julen er også tid til eftertænksomhed og det er her jeg kan komme til at dvæle i fortiden. Men i stedet for at blive ked af det (det gør jeg altså stadig lidt) 😔 så glædes jeg over alt det gode der også var dengang. Når det handler om mistede relationer .. Familie, venner, kolleger - så tænker jeg idag mest på alt det sjove vi havde sammen og tillader mig at tage det med til de nye jeg får. For du ved nok. Når en dør lukkes åbnes en ny - jeg ved det 🚪

Julen betyder også sorg over dem jeg har mistet. Sorg kan ses i mange former ikke kun når man mister. Fik du ikke læst mit sidste blogindlæg om min sorg, kan du læse det her. Sorg er for mig på en eller anden måde uhåndterbart. Hvilket vil sige at jeg ikke har kontrol. Jeg vil gerne have kontrol i hvert fald over det, der sker i mit eget liv, det kan bare ikke altid lade sig gøre og når jeg tillader mig at giver slip, får jeg på en eller anden finurlig måde fred 😇 og der der skønt.

Sorg er også når relationer jeg ønsker i mit liv ikke ønsker at være i mit eller, hvad nu årsagen kan være ⁉️ Tidligere ville jeg når tanker får plads bliver trist og bare være sort 🖤 Men det gør jeg ikke mere og det er virkelig en åbenbaring på en eller anden måde. Altså det betyder ikke at jeg ikke savner eller er ked af det, men det gør at jeg accepterer på en ny og for mig helt anderledes måde. VILD og FEDT 💝

Hver aften beslutter jeg mig for at imorgen bliver en god dag. Det gør at jeg glæder mig til dagen når jeg står op, tænder kalenderlys, gør klar til dagen 💖

Julen rummer derfor rigtig mange følelser for mig, og jeg er en følefis 😍 

Julen er for mig tid til familie og venner, nærvær, kærlighed, sorg, hygge, rummelighed, eftertænksomhed, lys (i mørket), omsorg, oprydning (på bagsiden), fred, ro, åbenhed og taknemmelighed ❣️

Husk du har altid et valg 🙌🏼

Jeg sætter stor pris på du læser med - tusind tak 🤗 og dejlig december til dig🎄

/Rikke 💚




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Et hundrede dage

Et hundrede dage, det er mange dage, godt tre måneder og alligevel så er det nok de dage, der er fløjet hurtigst afsted i mit liv. 100 dage og mit livs vildeste rutschebanetur - ever! 🎢 For 100 dage siden, faktisk for 101 dag siden fik min mand en opringning fra mellemste søn han skulle bruge en ambulance NU. Min mand 'flyver' ud af døren og jeg ringer 112 oplyser navn, adresse, telefonnummer og ja, jeg aner jo ikke, hvad der er sket på det tidspunkt, så jeg kan ikke oplyse ret meget andet. Mens jeg står med mobilen i hånden og stadig taler, kommer yngste søn løbende med sin mobil og siger det er far. Nu med en mobil ved hvert øre. 📱 "Øjeblik" siger jeg til alarmcentralen. Min mand fortæller at det drejer sig om ældste søn som vores mellemste søn har fundet liggende på gulvet i sin lejlighed. Lettere forvirret får jeg rettet data. Alarmcentralen ringer nu mellemste søn op for at guide ham. 🆘 Så går der, hvad der føles som 1000 år før min mand ringer og siger at æld

Sorg. Min sorg.

Planen var egentlig at jeg løbende - altså oftere - ville skrive på min blog blandt andet om det at være pårørende til en søn med stroke / hjerneblødning. Den beslutning tog jeg da jeg skrev første blogindlæg om vores ældste søn, der pludselig ud af det blå fik en hjerneblødning. Fik du ikke læst det? ' Et hundrede dage '. Det er 138 dage siden det blev udgivet og idag er det 34 uger siden at han lå dér på sit stuegulv 😱 3 4 U G E R !! Planen skred lidt ..... Pyh! Det er ubeskriveligt hårdt at være pårørende også selvom den kritiske fase er forbi. Sorgen væltede mig - BIG TIME‼️ Der er stadig en helt ny rolle vi har fået som familie, pårørende til et sen-hjerneskadet. Dagene går meget hurtigt, det gør genoptræningen ikke, det skal den heller ikke for det går fremad hver dag. Både fysisk træning, hjemmetræning og hjernetræning tager bare rigtig rigtig lang tid. Men vi hepper på ham hver eneste dag 👏 Jeg begynder så småt at kunne mærke mig selv igen - sådan rigtigt mærke mig se

Idag køber jeg balloner

Det er ingen hemmelighed at det er voldsomt hårdt at være pårørende og af den grund vigtigt at passe på sig selv, det er jeg helt bevidst om. Derfor bliver dilemmaet endnu tydligere for følelserne hænger frit og det gør tårerne også 😢 Dilemma  ‼️ Når 'nogen' læser med på bloggen. 'Nogen' jeg tidligere, selvvalgt og med god grund, har brudt kontakten til og som nu gerne vi i kontakt igen.  Jeg kender ikke baggrunden for at 'nogen' vil i kontakt, men jeg gætter på at 'nogen' har læst mit tidligere blogindlæg ' 100 dage ' eller hørt at ældste søn er ramt af stroke. Åbner jeg op for relationen igen, er jeg bange for at falde tilbage i samme meget usunde mønstre. Hvilket var tæt på, da jeg lyttede til beskederne på telefonsvaren, der kom to dage i træk og så midt i min ferie 😖 Såbar og trist fortalte jeg det til en nær ven og fik beskeden “Ej, ringer du ikk' tilbage - tænk nu hvis ....” jeg hørte ikke mere, blev bare ked og stille. Jeg vil jo